Louise Weinreich Kropsterapi
Meridianbane massage
I meridianbanemassage arbejder jeg med rytmiske strøg og tryk langs disse baner for at løsne blokeringer, støtte kroppen i at finde tilbage i balance og give dig en oplevelse af helhed og ro.
Efter gammel kinesisk tradition har mennesket i årtusinder arbejdet med meridianbanerne – kroppens usynlige energiveje, der forbinder organer, muskler og sind i et fintmasket netværk. Når energien (qi) flyder frit, oplever vi balance, vitalitet og ro. Når energien blokeres, kan det vise sig som spændinger, smerter, uro eller træthed.

De 12 klassiske meridianbaner
Hver meridian er knyttet til et organ og en følelsesmæssig kvalitet:
-
Lunge-meridianen – forbundet med åndedrættet, sorg og evnen til at give slip.
-
Tyktarms-meridianen – støtter fordøjelsen fysisk og følelsesmæssigt; hjælper os med at slippe det, vi ikke længere har brug for.
-
Mave-meridianen – knyttet til næring, bekymring og jordforbindelse.
-
Milt-meridianen – regulerer energi og immunforsvar; relateret til omsorg og bekymring.
-
Hjerte-meridianen – centrum for glæde, vitalitet og evnen til at mærke kærlighed.
-
Tyndtarm-meridianen – hjælper os med at skelne og sortere – både i kroppen og i livet.
-
Blære-meridianen – kroppens længste meridian, relateret til nervesystemet og til at give slip på gamle mønstre.
-
Nyre-meridianen – livskraft, mod og forbindelse til vores dybeste ressourcer.
-
Kredsløbs-meridian – beskytter hjertet og relaterer til tillid og relationer.
-
Endokrin-meridian – regulerer kroppens varme, væsker og balance i nervesystemet.
-
Galdeblære-meridianen – styrker evnen til at træffe beslutninger og handle; knyttet til vrede og handlekraft.
-
Lever-meridianen – står for planlægning, flow og livskraft; relateret til vrede, men også til evnen til at drømme og skabe.
Sådan foregår en behandling
Jeg behandler i mit rolige hjem i Viborg. Her er gode parkeringsforhold og busforbindelser tæt på.
Når du kommer ind taler vi sammen om det er trykker dig, og dermed hvilke meridianbaner der vil være relevante for dig. Herefter kommer du op på briksen iført undertøj. Det giver mig de bedste forudsætninger for at arbejde med hele kroppen og følge kroppens bevægelser.
Det vigtigste er dog, at du føler dig tryg, så hvis du har brug for at have mere tøj på under behandlingen, gør vi det, der fungerer for dig. Jeg bruger tryk, pulseringer og strygninger kombineret med guidet vejrtrækning og nærværende samtale.